.
a Tweetowrimo book

Man kan ikke købe maskinpistoler i Den Blå Avis

Claus Dahl

Chapter 1
Man kan ikke købe maskinpistoler i Den Blå Avis.
Det er derfor byen har mænd som Drasko.
Det er derfor jeg holder øje med Drasko.
Det er derfor Drasko har en pige som Betty.
For otte dage siden.
For otte dage siden vidste jeg ikke noget af det her.
For otte dage siden arbejdede jeg ikke for panserne.
For otte dage siden smed de mig af bilen ude i V_. Jeg kunne ikke fortælle dig hvor. Et gult kvarter. Fire etager.
Så langt øjet rakte. Jeg var flad. Så flad man kan være.
Jeg ville gå rundt, men alt var ens. Gik jeg 20 meter, var det som om jeg slet ikke var gået.
Her var ikke engang gadenumre. Jeg gled meningsløst rundt, som støv i en nikotingulnet dagligstue. Jeg havde løst til en smøg.
En smøg og en bajer.
En smøg, en bajer og et øjebliks ro ved en rødternet dug, omgivet af lysebrune læderveste og røgfarvet glas.
Dér! Der var endelig en grøn facade. Ved siden af lænede en svedig gammel mand sig op af muren. Fed. Midt i en gul kornmark.
Guldtanden.
10 kr for en formiddagsbajer. Gud bevare de inflationsfrie grønne facader. Men selv ikke den 10er havde jeg.
Man skal ikke ødelægge stemningen et nyt sted, ved at gå ind, når man ikke kan betale.
Modvilligt slap jeg mit tag i facaden og gled igen ud i den gule evighed.
rundt og rundt. Støjen tog til.
Mennesker. Muligheder. Hundredekronesedler.